How to Paddle Board - SUP Tips for Beginners
Tips

Hvordan paddle-boarder man – SUP for begyndere

Kom ud på vandet med disse enkle tips til, hvordan man stand up paddle boarder!

Standup paddle boarding (eller SUP) er en fantastisk paddling-sport for begyndere, da sporten er let at forstå. Men lad dig ikke narre! Standup paddling gennemarbejder alle muskelgrupper i din krop.

Paddle boarding er også en fantastisk måde at opleve en afsides flod eller en lokal kystlinje. Og med et oppusteligt paddle board er det lettere end nogensinde før at tage det med dig på alle eventyr.

Hvis du er ny til stand up paddle boarding, lad være med at bekymre dig! Med vores enkle tips og tricks er du på vej ud til vandkanten i løbet af ingen tid.


I denne tekst:

  1. Hvordan vælger man et standup paddle board
  2. Hvordan står man på et stand up paddle board
  3. Hvilken slags tøj skal man have på til stand up paddle boarding
  4. Hvad skal man tage med
  5. Transport af dit SUP
  6. Sikkerhedstips
  7. Stand up paddle board vs kajak

Hvordan vælger man et standup paddle board

Med alle de forskellige slags SUPs, der er derude, har du måske tænkt på, hvilket paddle board, du skal købe, og hvilken paddle board størrelse, der passer bedst til dig. Som begynder er der nogle enkle ting, du bør holde dig for øje, når du vælger et SUP.


Oppusteligt paddleboard mod et hårdt board?


Oppusteligt paddleboard:

  • Let at transportere på en cykel eller med offentlig transport med en SUP-rygsæk
  • Let at opbevare i dit hjem
  • Meget holdbar, god til paddling for begyndere, som kan være uheldige og støde ind i skarpe ting

Hårdt board:

  • Skal transporteres i bil, van eller SUV
  • Har brug for plads til opbevaring hjemme
  • Der er mange slags hårde boards, eftersom de er den klassiske stil, hvilket betyder, at du lettere finder en størrelse, der passer dig.
  • Hurtigere end oppustelige SUP og mere stabile i svært vand

Hvilket paddle board skal jeg vælge?

An illustration of the different types of stand up paddle boards

Fra venstre til højre: Paddle board til surfing, til udflugt, all-around paddle board og et race-board.


  • Til begyndere: Begyndere vil have et all-around paddle board, den mest almindelige slags. Du vil have noget stabilt, der kan hjælpe dig med at balancere i begyndelsen, men også noget robust, der ikke bliver generet af at blive skubbet rundt af en nybegynder.
  • Til at fiske: Vælg et board med et bredere dæk og måske endda særlige fastgørelser til fiskeudstyr.
  • Til udflugter: Gå efter et langt og smalt board, der hjælper dig med at tilbagelægge lange distancer. Et SUP med et kajaksæde kan være ideelt, hvis det er til en lang dag med sightseeing.
  • Til surfing: Surfing SUP boards er kortere og smallere i enderne. Dette gør dem lettere at kontrollere på en bølge.
  • Race-boards: Længere, hvilket gør dem hurtigere, men også mindre stabile, så de anbefales ikke til begyndere.

Hvordan står man på et standup paddle board


At stå på et paddle board:


Hvad gør du på et standup paddle board? Står, naturligvis! Men også dette kan være vanskeligt eftersom du skal bruge nogle forsøg for at finde balancen.

For at søsætte dit paddleboard skal du bære boardet ud i vandet med det centrale bærehåndtag. Anbring din paddle på boardet og kom op på det, først på knæ på midten af boardet. Langsomt en fod ad gangen rejser du dig på hug. Dine fødder skal være med en skulderbreddes afstand til højre og til venstre for bærehåndtaget.

Rejs dig lidt mere op, så dine knæ kun er lidt bøjede, men vær sikker på, at din ryg er lige hele tiden. Dine tær skal pege fremad og det skal du også! Det hjælper at se lige frem for at holde balancen.

An illustration of a woman showing how to stand on a stand-up-paddle-board

Hvordan skal man stå på et SUP-board, vær sikker på at du ser fremad og holder balancen.


Sådan holder man padlen:

Selvom det kan se ulogisk ud, skal du holde padlen således, at vinklen på bladet vender væk fra dig frem for mod dig. En hånd holder på håndtaget i toppen og den anden i bunden af padlen. Hvis du holder padlen over dit hoved, skal bøjningen i dine albuer danne en vinkel på 90 grader. Du roterer din hånds placering, når du skifter side.

An illustration of a woman showing the correct way to hold an SUP paddle

Når du holder en SUP paddle skal du være sikker på, at bladets vinkel viser væk fra dig.


Hvordan laver man et forlæns tag:


Det traditionelle fremadgående tag består af fem faser.


Stræk ud: Bøj dine hofter, læn dig fremad og sæt paddlen i vandet så langt fremme, du kan mod boardets forende.

Fang: Sænk paddlen ned i vandet.

Styrke: Med paddlen i vandet, trækker du den langs siden af dit board. Dine arme skal være strakte og sammen med paddlen vise en trekant.

Udløs/Træk op af vandet: Når paddlen er parallel med dine fødder, løfter du den sidelæns op af vandet og husker at dreje bladet 90 grader, så det glider ud af vandet på dens smalleste sted. 

Gentag: Få paddlen tilbage til boardets stævn og begynd forfra.

For at være sikker på, at du kommer fremad, så træk ikke paddlen bag dine fødder, ellers begynder boardet at dreje. Du kan skifte side efter nogle tag med paddlen.

En vigtig ting at huske er, at du skal tage din styrke fra din krop og dine benmuskler, ikke dine arme. Dette gør paddlingen lettere, sætter mindre pres på dine arme og giver dig træning af hele din krop!

An illustration of how to do a forward stroke on a stand up paddle board

Fra venstre til højre ser vi padleren først i strækfasen, dernæst være sikker på at se lige frem, det tredje viser fang- og styrkefasen og det fjerde udløserfasen.


Hvordan laver man et baglæns tag:


Baglæns tag hjælper dig til enten at stoppe paddlingen eller til at sænke farten. Ræk dig tilbage mod enden på paddle boardet i stedet for foran på det. Sæt bladet i vandet i enden og træk det fremad mod dig.

An illustration of how to do a reverse stroke on an SUP

Når du laver baglæns tag, går din paddle i den modsatte retning af et fremadgående tag.


Hvordan laver man et fejetag:


Et fejetag hjælper dig med at vende, mens du opretholder momentum. Hold paddlen som du gør til et fremadgående tag, langt ude til boardets stævn. Så foretager du et bredt, udadgående tag i en halvcirkel rundt om boardet helt om til bagenden. Gør du det i højre side af boardet, hjælper det dig med at dreje til venstre og omvendt.

An illustration of a woman showing how to do a sweep stroke on a stand up paddle board

For at lave et fejetag med dit SUP, fej padlen sidelæns ud så langt som muligt.


Hvordan man paddleboarder i havet i forhold til at paddleboarde på en flod


Det er lettere at padle på en flod eller sø end at padle i havet, som er følsomt over for mere barske bølger, strøm og tidevand. Et touring-paddleboard er godt til paddleboarding på havet, eftersom det er langt og smalt og kan padle fint under hårde betingelser.

Til en sø eller en flod vil de fleste paddleboards være helt fine. Men oppustelige boards er gode, hvis du rejser mellem søer eftersom de kan tømmes for luft og let bæres til det næste sted.


Hvilken slags tøj skal man have på til standup paddleboarding?


Hvad man skal have på til standup paddling afhænger i virkeligheden af temperaturen og sandsynligheden for, at du falder i vandet.


Når det er varmt: På en varm sommerdag skal du ikke være bange for at paddle kun iført dit badetøj og med bare fødder. Du kan også have vandsportssko eller dæksko på.


Når det er koldt: Når det er koldt vejr, har du måske trang til at tage en våddragt på. Men en våddragt holder dig egentlig kun varm, når du er under vandet. Hvis du er begynder, der ved, at du vil falde af dit bræt mange gange i starten, kan den være perfekt. Men hvis du er ude af vandet vil våddragten bare være svedig og klistrende.


Vælg kunststoffer: Hvis du allerede har balancen på dit SUP, og ikke planlægger at falde af brættet lige med det samme, så vælg en tørdragt eller andet vandtæt tøj. Tricket er at have styr på sine lag af tøj. Vælg et basislag af kunststof som polypropylen eller polyester. Til dit isoleringslag kan du vælge fleece fremstillet af kraftigt polyesterstof. Top det med en ekstra vandtæt jakke, så du lukker det hele godt inde.

Du vil også gerne have dine bukser i lag! Kunststof-leggings underst og et par vandtætte bukser yderst holder dig varm. Hvis du vil skeje lidt ud, investerer du i et par vandtætte padlehandsker til at holde dine fingre varme.

What to wear stand up paddle boarding

Hvad skal man have med til paddle boarding?

  • SUP & paddle
  • Rygsæk til oppustelig SUP
  • Pumpe til oppustelig SUP
  • Vandflaske eller væskebeholder
  • Vandtæt taske
  • Redningsvest
  • Paddle board holder til bil til at transportere et hårdt SUP

Transport af dit paddle board


Transport af et oppusteligt SUP: Bare brug en SUP-rygsæk til at transportere din paddle, pumpe og tømte SUP. Bare en advarsel, en SUP-rygsæk kan blive tung, hvis du planlægger at vandre med den over lange afstande. Men det er utvivlsomt en problemfri måde at transportere dit board på fly, i bil, med offentlig transport eller på cykel.


Hard board: Den letteste måde at transportere en hard board SUP er på taget af din bil. Der er særlige holdere til biler eller vans til stand up paddle boards, der let kan bringe dit board med, ligegyldigt hvor du vil hen. Nogle har endda en dobbelt funktion som både tagholdere til paddle board og kajak, hvor du let kan skifte mellem de to sportsgrene.


Sikkerhedstips:

  • Skal du kunne svømme? Ja, det er vigtigt, at du kan svømme i det tilfælde, at du falder i på dybt vand.
  • Du skal altid padle med en redningsvest! I nogle områder kan det endda være ulovligt at padle uden. Dobbelttjek med dine lokale myndigheder, men generelt anbefales en redningsvest altid.
  • Husk solcreme, vand reflekterer sollys!
  • Du må aldrig padle efter du har drukket alkohol.
  • Vær sikker på, også på en varm dag, at du er klædt passende på, hvis du skulle falde i vandet.
  • Padl aldrig alene på fjerntliggende steder som begynder.
  • Du bør kun padle under vandforhold, du ville være tryg ved at svømme i.
  • Vælg en stille sø eller flod til at øve din padling.
  • Undersøg vindretningen til din padling! Det kan være hårdt at padle mod vinden. Og hvis vinden bliver for stærk, skal du knæle ned og padle på dine knæ, indtil det stilner af.

Paddle board eller kajak – hvad er bedst til mig?


SUP:

  • Et oppusteligt SUP er lettere at bære på stier mellem vandområder. Det er også lettere at transportere, hvis du ikke har en bil, van eller SUV.
  • Lettere på varme dage bare at hoppe i vandet fra paddle boardet, hvis du trænger til en hurtig afkøling.
  • SUP er en træning af hele kroppen, der aktiverer din core, ben, lår og ryg.

Kajak:

  • Sejler hurtigere og tilbagelægger større afstande.
  • Lettere at manøvrere i hårde vandforhold som whitewater.
  • Eftersom du sidder ned, kan du klare længere afstande uden at blive træt.
  • Men bare fordi du ikke står op betyder det ikke, at dine mavemuskler, ryg og endda dine ben heller ikke bliver trænet!

Udforsk
Kayaking for beginners

Kajak for begyndere

Kom ud på vandet med hjælp af vores tips og tricks!
Pedro Oliva's Dream Adventure

Pedro Oliva’s drømmeeventyr

Pedro Oliva, whitewater kajakeventyrer, deler sine favoriteventyr på vandet.